Kriminalretlige afgjorte forhold

Kriminalretlige afgørelser kan inddeles i indenretlige- og udenretlige afgørelser[1]

 

En indenretlig afgørelse foretages af domstolene, typisk ved dom. Domstolene kan afsige dom hvorved en person frifindes, hvilket betyder at personen ikke anses for at have begået noget kriminelt.

 

Domstolene kan domfælde en person, hvilket betyder at personen anses for at have begået noget kriminelt, og bliver idømt en foranstaltning. En foranstaltning beskriver hvilken sanktion, vedkommende skal idømmes. Den mest lempelige foranstaltning er en advarsel og det strengeste er anstaltsanbringelse (frihedsstraf).

 

En udenretlig afgørelse foretages udenfor domstolssystemet, og vil typisk blive foretaget af politiet. Politiet kan udstede bødeforlæg og meddele tiltalefrafald, hvilket i begge tilfælde betyder at personen anses som skyldig. Politiet kan også afgøre en sag ved henlæggelse. Dette sker enten fordi sigtelsen anses for grundløs på baggrund af bevisets stilling, eller når efterforskningen ikke har ført til at en person kan sigtes.

 

Afgørelsesstatistikken i denne publikation dækker alle forhold ved en afgørelse. Hvis en afgørelse dækker over flere kriminalretlige forhold, vil alle disse tælles med i opgørelsen. Eksempelvis vil én afgørelse dækkende over både et hærværk og et tyveri tælle som to afgjorte forhold.

 


[1]”Straffesagens gang”. Nielsen, Gorm Toftegaard. 5. udgave 2011.